Alle nye forældre bliver inviteret til en forsamtale i børnehaven. Samtalen ligger typisk en uge til 14 dage før startdatoen, og afholdes uden barnet. Vi kontakter nye forældre via nembarn systemet. Til forsamtalen fortæller vi om dagligdagen i børnehaven, og forældrene fortæller om hverdagen med barnet. Hvis der er specielle hensyn der skal oplyses, feks. vedrørende allergier m.m, aftales dette også ved denne samtale. Til forsamtalen laves der også aftaler vedrørende indkøring af barnet. Man skal regne med, at der skal bruges 3-5 dage på indkøring af et nyt barn.

Vi tilbyder gerne at vise huset frem inden indskrivning. Det er vigtigt at man ringer og aftaler en tid inden på tlf: 5588 7410.